torsdag den 19. februar 2009

Saltscrub til kolde dage

Det er da et lidt trist vejr udenfor i dag. Kulden går lige ind i hele kroppen og der er ikke mange chancer for at få varmen.

Når jeg sådan småfryser hele dagen, ser jeg frem til at komme hjem og lave en lækker saltscrub. Det gi'r varmen når du masserer kroppen og olien efterlader din hud blød og lækker efter badet. Det er virkelig luksus en kold vinterdag, så det må du ikke gå glip af.

Her er hvad du skal bruge: (Denne scrub er IKKE til ansigtet)

70 g Bade- & peelingsalt
10-20 ml solsikkeolie
Evt. 10 dråber æterisk olie ex. lavendel (afslappende), eucalyptus eller citrus (opkvikkende), ingefærolie (virker varmende og øger blodcirkulationen )


Bland olie og æterisk olie (kan udelades hvis du har allergi eller sart hud) og hæld det i saltet lidt ad gangen, og bland til en grødet masse.

Du kan bestille ingredienserne hos Urtegaarden (se link) men du kan også bruge hvad du har i køkkenet:

Olivenolie optages langsomt af huden (god til sensitiv og moden hud).
En god mineralholdig bjergsalt kan bruges, men pas på den ikke er for grov. Det kan give små ridser i huden. For at afhjælpe dette, kan du tilsætte ½ tsk. honning som virker lindrende og antiseptisk.

Når alt er blandet, er det bare at gå under bruseren, fugt huden og begynd at massere blandingen på kroppen (husk den er for grov til ansigtet). Skyl saltet af kroppen og dup dig tør. Jeg garanterer for at du kan mærke velværen med det samme. Det er bare ren luksus og så er det billigt :D

God fornøjelse

1 kommentar:

  1. Hej.
    Den lyder rigtig lækker den saltscrub, den skal jeg helt sikkert prøve ;-)
    Jeg har lige læst et andet sted, at man kan bruge ceyennepeber og vanille til duft, hvis man er overfølsom over for de æteriske olier.
    -Det synes jeg lyder som et godt alternativ og så er det noget de fleste har hjemme.

    Med venlig hilsen
    Heidi B. C.

    SvarSlet